Min baggrund
Jeg er oprindelig uddannet indenfor markedsføring og økonomi, men fik i 2005 chancen for at “sadle om” ….. og det har jeg aldrig fortrudt.
Jeg er uddannet massage terapeut ….. den helt store massøruddannelse som giver RAB-certificering – dvs. uddannelsen er så stor, at jeg er godkendt behandler af Sundhedsstyrelsen og dermed moms-fritaget. Uddannelsen svarer til sygeplejerske i fagstof, og så har vi hele massagedelen oveni. Derudover er jeg columna terapeut - rygspecialist indenfor mit fag.
Jeg har specialiseret mig i ryglidelser, sportsskader, lednære skader, arbejdsrelaterede spændinger og skader, holdningsproblemer, genoptræning efter skader samt massage til gravide ….. og lidt mere.
Derudover har jeg uddannet massører og skadesbehandlere fra 2007-2015.
Jeg arbejder til dagligt som massør. Både hjemme i min klinik, men også ude i virksomheder. Jeg har flere års erfaring fra den professionelle sportsverden, hvor jeg har været tilknyttet divisionshåndbold - senest SUS Nyborgs 2. division damer.
Jeg er i konstant udvikling. Jeg tager hele tiden nye kurser og uddannelser. Mine mange uddannelser og kurser bevirker at jeg er rustet til at diagnosticere og behandle de fleste skader i bevægeapparatet.
Desuden arbejder jeg meget tæt sammen med andre faggrupper – både kiropraktorer, fysioterapeuter, læger og andre alternative behandlere.
Det vigtige for mig i mit arbejde er, at DU får den rigtige hjælp – behandling hos mig skal have effekt efter max 3-4 gange ..... ellers skal vi finde en anden løsning eller køre et behandlingsforløb sammen med en anden fagperson – hvis det er det som skal til.
Hos mig er DU altid i centrum - det er vigtigt for mig, at du får en tryg og effektiv behandling.
Mine mange uddannelser betyder, at jeg har mange teknikker i min "værktøjskasse" og kan derfor løse mangeproblematikker med forskellige, skånsomme teknikker.